Forskning i ALS

Bevillingsmodtager: Tomasz Brudek, Cand.scient. Ph.d.

Centre for Neuroscience and Stereology, Bispebjerg-Frederiksberg Hospital

Kan molekylærbiologiske fund lede til ny behandlingsstrategi for Amyotrofisk Lateral Sklerose (ALS)? 

Amyotrofisk lateral sklerose (ALS) er en sjælden motorisk nervecellesygdom, som medfører tab af nerveceller i hjerne. Der findes ingen kurativ behandling for ALS og den gennemsnitlige overlevelse er tre år fra sygdommens debut til død. Symptomerne er gradvist indsættende kraftnedsættelse i musklerne, der langsomt lammes, tiltagende tale og synkebesvær samt tiltagende svækket vejrtrækning. I de fleste tilfælde kendes årsagen til sygdommen ikke. En af de centrale sygdomsmekanismer i ALS er ophobning af et proteinstof, TDP-43, i hjernen. Ophobningen starter formentlig mange år før de første kliniske symptomer på sygdommen.

Aktuelt findes der ingen metode til at påvise en øget forekomst af misfoldet TDP-43 i hjernen.

Vi har helt nye data, der viser, at raske mennesker har særlige autoantistoffer mod TDP-43 i blodet. Disse autoantistoffer har til opgave at nedbryde eventuelle ophobninger af proteinet. De selvsamme antistoffer er meget beskedent til stede hos ALS patienter (upublicerede data). I dette projekt vil vi analysere antistoffer, mod TDP-43 proteinet hos ALS patienter og raske individer og på den baggrund designe en blodprøvetest, der kan diagnosticere ALS i de tidlige stadier. Desuden har vi til formål at sammenligne immunresponset hos ALS patienter og raske kontroller og på denne baggrund forsøge at identificere, præcis hvilke antistoffer mod TDP-43 ALS patienter mangler. Resultater fra dette projekt vil bidrage også til bedre diagnostiske og terapeutiske strategier for ALS.

Projektet er støttet med 50.000,-

Bevillingsmodtager: Lasse Knudsen, Ph.d.-studerende

Center of Functionally Integrative Neuroscience, Aarhus Universitet

Dette projekt anvender en teknik kaldet funktionel MRI til at studere hjernens aktivitet hos patienter med ALS, der har mistet førligheden i armene. Ved at måle signaler fra hjernens motoriske område, sigter studiet på at forstå, om disse patienter stadig kan generere bevægelseskommandoer trods lammelse. Projektet sammenligner resultater mellem patienter og raske individer, der forsøger at bevæge fingeren under MRI-skanning, hvor vi evt. vil kunne måle et signal, der repræsenterer intentionen om bevægelse, selvom fingeren ikke flytter sig. Formålet med projektet er at bidrage til vores forståelse af forandringerne i hjernen under ALS og bidrage til udviklingen af nye metoder til at vurdere nervecellefunktion hos patienter med denne sygdom. Studiet vil blive udført på Aarhus Universitetshospital.

Projektet er støttet med 50.000,-

Bevillingsmodtager: Claire Meehan, Associate Professor

Department of Neuroscience, University of Copenhagen

ALS er en alvorlig og hjerteskærende sygdom, som vi desværre har begrænset viden om. Ingen kan på nuværende tidspunkt sige nøjagtigt, hvad der forårsager sygdommen, trods omfattende forskning. En del af forklaringen kan dog muligvis findes i genetikken, da der er fundet gener, der forbindes med ALS. På trods af dette kan genetikken dog ikke i sig selv redegøre for samtlige forekomster af ALS, idet størstedelen af ALS-tilfælde opstår sporadisk og således ikke forekommer i familier. Dertil kommer, at selv de gener, som vi ved er associerede med ALS, ikke altid forårsager ALS. Dette kan ses ved den hyppigst forekommende mutation blandt patienter med sporadisk såvel som familiær ALS (mutationer i proteinet C9ORF72), idet den også kan findes blandt personer, der aldrig udvikler ALS.

Studier har gang på gang vist, at der findes ophobede tilfælde af ALS inden for bestemte erhverv. Dette indikerer, at miljøfaktorer spiller en rolle i forekomsten af sygdommen, men ligesom det var tilfældet for genetikken, kan miljøfaktorer ikke forklare alt. De fleste af disse erhverv har høje niveauer af dieseleksponering. Vi vil teste, om det er en kombinationen af genetisk sårbarhed og denne miljøeksponering, der udløser sygdommen. Dette vil vi gøre ved at eksponere mus med C9ORF72-mutationen for dieselpartikler, for at se hvorvidt dette udløser eller ændrer sygdommens forløb.

Projektet er støttet med 50.000,-

Bevillingsmodtager Anne Kathrine Stæhr Rye, Afdelingslæge

Respirationscenter Øst, Rigshospitalet, Glostrup

Maske-respiratorbehandling (NIV – non-invasiv ventilation) i mere end 4 timer i døgnet hos patienter med ALS og utilstrækkelig vejrtrækning er forbundet med bedre livskvalitet og forlænget overlevelse. Opstart af NIV til hjemmet har hidtil foregået ved en indlæggelse på 1-2 nætter. Succesfuld opstart af NIV er dog en dynamisk tilvænningsproces, som kræver tid og tæt opfølgning.

Formålet med dette forsøg er at vise, om ambulant opstart af maske-respiratorbehandling (NIV) efterfulgt af tæt telemonitorering og opfølgning blandt patienter med ALS er sammenlignelig med opstart af NIV under indlæggelse i forhold til brugen af NIV, effekten på vejrtrækningen og patienttilfredshed.

Vi vil undersøge 46 patienter over 18 år, som er diagnosticeret med ALS og skal opstarte NIV.

Forsøget er et lodtrækningsforsøg, hvor halvdelen af patienter opstarter NIV som vanligt under indlæggelse i 1-2 nætter. Den anden halvdel af patienter opstarter NIV ambulant med afprøvning af NIV i 2 timer på hospitalet efterfulgt af tæt telemedicinsk monitorering og telefonisk opfølgning. Deltagelse i forsøget sker efter informeret samtykke.

Projektet er støttet med 70.000,-